Hvem er vi

skjold miniatureskjold miniature

Velkommen til Gardehusarregimentets Veteran Panser- og Køretøjsforenings hjemmeside.

 

 

 

Hvad er foreningens formål, motto og mål?
At indsamle, restaurere, vedligeholde og bevare militærhistorisk materiel, samt formidle dets historie herunder specielt bælte, hjul- og hestekøretøjer, samt andre effekter, der har været i brug ved Gardehusarregimentet, Sjællandske Livregiment og Danske Livregiment.

Vores motto “NIHIL NIMIS MAGNUM – NIHIL NIMIS PARVUM” beskriver bredden i vores arbejde. Disse latinske ord betyder “Intet er for stort – intet er for småt”, hvilket vi frit omsætter til “Vi arbejder med alt fra feltcykler til kampvogne”.

Vores mål er at bevare fortiden for nutiden! Uden denne er der ingen fremtid!

Hvem er og kan blive medlem?
Mange af vore medlemmer er nuværende og tidligere soldater. Vi har også medlemmer som ikke har været soldater, men som har interesse for at indsamle, restaurere, vedligeholde og bevare gammelt militærhistorisk materiel. Alle er velkommen. Her er der en mulighed for at se OVERSIGT OVER MEDLEMMER .

Hvad laver foreningens medlemmer?
Foreningen har mange aktiviteter, det spænder fra restaurering og vedligeholdelse af køretøjer, deltagelse i udstillinger, hvor vore køretøjer fremvises, til skydning med kampvogn og andre køretøjer ved demonstrationer. Du kan se nærmere på fanebladet AKTIVITETER. Vi mødes normalt hver tirsdag for at restaurere og vedligeholde vore køretøjer, fortælle røverhistorier og pleje kammeratskabet. Se aktivitetskalender HER.

Hvor holder foreningen til?
Foreningen holder til på adressen Skyttemarksvej 194, 4700 Næstved. Det er i Fredsskoven ude på øvelsespladsen. Her kan du downloade en KØRSELSVEJLEDNING. Du er meget velkommen til at besøge os en tirsdag, så du kan se, hvad vi laver og finde ud af, om det er noget for dig at blive medlem.

Hvordan bliver du medlem?
Hvis du gerne vil være medlem, så brug dette link INDMELDELSE, hvor du vil få nærmere information.

Støtte til foreningens arbejde?
Vi modtager gerne frivillige bidrag til foreningens arbejde. Hvis du vil give et beløb til foreningen, kan du skrive til foreningens KASSERER og bede om et girokort. Der kan også sættes beløb ind på foreningens bankkonto, som du kan finde på linket INDMELDELSE.

Få mere at vide om foreningen. Download foreningens folder:

  Folder

 Her kan du downloade foreningens vedtægter og vision.

Lukket for kommentarer.