Nyt fra PMV-gruppen

November 2014

Så er året så småt ved at gå på hæld hvilket også betyder, at garagerne bliver koldere at opholde sig i.
Vi har været igennem et helt fantastisk år med mange gode aktiviteter, og PMV gruppen har hver gang stillet med køretøjer og materiel.
For første gang var alle 9 PMV med til 400 års jubilæum i Slagelse.

Der er sket rigtig mange gode ting i 2014 og vi har også lært af de fejl vi har begået. Vi mangler dog, at få synet 5 til 6 PMVér her den 8 December. Igen er der 4 til 5 frivillige der står parat til denne opgave. De sidste forventes synet i foråret 2015.

Piranha er synet som det første køre i GHRVPK.

Vi har desværre et hængeparti omkring M 578 da det er lang tid siden tovholderne har været forbi. Den er ikke klargjort til syn og må derfor vente.

MEK-Man 8 og MEK karosse er en af fælles opgaverne i foråret 2015 da begge dele også skal synes.

Der er endnu ikke kommet afklaring på om vi må afmontere stumper fra de PMVér der står i Kalbyris, men da årstiden heller ikke taler for et afmonterings projekt venter vi gerne til det bliver varmere.

Sidste skrue søndag fik vi vendt drivkranse på de sidste PMVér, og der blev igen vasket på fuld tryk for at få de sidste PMVér rengjort til syn.

Frits har fået helt nye sutter, justerhjul og drivkranse, så den kører som en drøm.

Jeg kan kun rose fællesskabet for de mange timers arbejde med at varte og vedlige holde køretøjerne. Det er sjældent at PMVér har så høj vedligeholdelsesstandard som vores.

Ind i mellem klager vi over ondt i ryg ,ben og arme, men når vi laver noget sammen, går det alligevel bare ikke så stærkt som i ”de gode gamle dage”

I forbindelse med at Jørgen Hansson har valgt at trække sig lidt tilbage som fokusansvarlig, vil jeg gerne på alles vegne takke for en fornemt stykke arbejde for vores gruppe.

Dejligt at Jørgen fortsætter for tid som tovholder på 833.

De der var tilstede på skruesøndagen fik mulighed for at beslutte, hvordan vi fremadrettet skal organisere os, da jeg også kan mærke at der bliver mere at se til i vores gode forening.

Aage Deleuran blev efter opfordring indstillet som fokusansvarlig sammen med undertegnede. Det er en rigtig god måde at der også fremadrettet er to til at dele om opgaverne over året.

Jeg tror det er vigtigt at vi ind imellem udskifter de fokusansvarlige for hele tiden, at nye kan komme til med gode ídeer mv. Vi skal jo huske på at vi kun har det hele til ”låns”

PMV´gruppen har opfordret Jan Hall til at opstille til bestyrelsen, hvilket Jan har takket ja til.

Gode Julehilsner til alle

Vi glæder os til at se jer i 2015

Aage og BS

Oktober 2014

Fra de to fokusansvarlige, BS Jørgensen og Jørgen Hansson:

Hej alle

Lige et forsinket tak for fremmødet på skruesøndagen d.12/10, det var en skruedag som var præget af vi er ved at være sidst på året og det meste af dagen gik med lidt vask af vogne og oprydning i garagen, Michael og Svend Erik fik skruet lidt på vores MAN 8 og med lidt vejledning fra BS endte det vist med succes.

Vi er ved at have alle vogne hjemme dog manglede i søndags vores M578, men jeg tror den er kommet hjem i løbet af ugen så der er samling på gruppen.

Der mangler så kun 1 opgave d.1 Nov. hvor 3 vogne skal til Vordingborg, men det har BS helt styr på og besætningerne er udpeget.

Som de fleste nok ved så ligger det i kortene at vores vogne skal synes (også MEKMAN) og i den forbindelse er der nogle opgaver som tovholderne skal have lavet på deres vogne,

1) Alle vogne skal have en grundig vask af undervogn og motorrum.

2) Alle vogne skal have en komplet smøring.

3) Alle småting vedr. det færdselsmæssige skal udbedres.

BS vil kordinere det så vi for lavet de rigtige ting i den rigtige rækkefølge.

Lige et par vigtige ting som alle skal hjælpe hinanden med, husk at sætte spildbakker ind under vognene, der er alt for mange hvor det bliver glemt, husk også at vognene skal have vedligeholdelses laderen på så de ikke står og løber tør for strøm.

Og så vil BS og jeg gerne takke for den fantastiske opbakning som i alle har udvist i forbindelse med de mange aktiviteter som PMV-Gruppen har deltaget i, uden jer ville det aldrig kunnet lade sig gøre, stor stor tak fra os.

Så til det lidt mere triste for mit vedkommende, jeg stopper pr. d. 1 Nov. som Fokusansvarlig min beslutning er taget i erkendelse af Foreningen vokser sig større og større, derved bliver der lagt mere arbejde ud på de Fokusansvarlige og tiden til dette har jeg desværre ikke, jeg forsætter i gruppen som tovholder på 833, så helt slipper i ikke for mig.

BS vil senere melde ud hvordan han fremadrettet vil organiserer arbejdet.

Jeg vil gerne takke for nogle fantastiske år i spidsen for PMV-Gruppen (og de sidste par år sammen med BS), det har været en super oplevelse at være en del af og det virker som igår jeg stod alene i garage 1 og gloede på 8 PMVér og Steen Thomsen bad mig om at prøve at få en PMV-gruppe op at stå, jeg opstillede 4 målsætninger som jeg vil sige alle er blevet opfyldt.

1) Fast besætning (Tovholder) på alle vogne. fuldført

2) Alle hjælper hinanden på tværs af køretøjer, fuldført

3) Der skulle være en arbejdsplan for alle skruesøndage, fuldført (næsten)

4) Ingen køretøjer kører uden accept fra den Fokusansvarlige, fuldført.

Ud over dette har der jo været en masse ting som man som Fokusansvarlig har haft en finger med i bla. Flytning af gruppen til ny garage, vedligeholdelses plan for alle vogne,  kordinering af besætninger til div. aktiviteter og ikke mindst implatering og forståelse af SIKPAN som idag ligger i gode hænder hos Hr.Street.

Så igen stor tak til alle de topmotiveret folk i gruppen uden jer er den ingenting.

Vi ses i skoven

BS og Hansson

Lukket for kommentarer.